Vi mener, det er vigtigt at børn danner venskaber. Når børn har venskaber, så bliver de glade, de udvikler sig, de udfordrer og udfordres af hinanden ligesom barnets selvfølelse og selvværd styrkes. Vi opfordrer til, at børn også leger sammen uden for børnehaven, da det er med til at styrke børns venskaber.
Vi tror, at gode venskaber kan være med til at forebygge mobning. I Brumbassen accepteres mobning ikke og der vil blive grebet aktivt ind, hvis det finder sted. De involverede børn og forældre orienteres og inddrages i at løse problemet.
Når det drejer sig om at være på forkant af mobningsproblematikken, er det rigtig vigtigt at både forældre og personale erkender deres ansvar. Det er her tvingende nødvendigt, at vi hurtigt opfanger evt signaler hos barnet eller i gruppen og via samarbejde skal vi ændre adfærden.
Siden er sidst opdateret d. 25. marts 2020